torsdag den 22. januar 2015




Mælkebøtten er min favorit.
Fræk overlevelseskraft.
Ildeset skønhed på solsvedne græsplæner.
Spreder sit budskab med faldskærmskraft.
Passer fint til en plakat for SFs oplysningsforbund.
Farven er rød.

Den røde farve
på akryl-maleriet af mælkebøtten
var nok mit hovedmotiv.
Hvor dyb og gradueret kan akrylmaling lave den røde farve?
Også her er virkelighedens farve- og teksturdybde
bedre end en fotovirkeligheden.

Kom selv og se…



SFOF plakat 
50x70 cm, offset tryk 
-for ca 30 år siden....


Mælkebøtten, model-tegning
Akryl, 70x90 cm


Når man er nået til livsvarig overførselsindkomst
så skal man holde sig til motiver
der rør een.
Hundegræs foreksempel.
Derfor skal min nysgerrige orm
som kikker ned i sin revne
se på hundegræs.

-den nysgerrige orm. Hundegræs.
Akryl 70x50 cm


1968 var jeg til eksamen i biologi.
Emnet var græs.
Her ser du en model af hundegræs
der viser tre små-aks.
Et små-aks består af tre frø med yderavner,
der dækker over tre sæt inder-avner,
der skærmer en frugtstand og nogle støvbærere ...
Jeg fik UG

Hundegræs. Modeltegning
Akryl 50x70 cm




Grøftekanten.
Akryl 50x70 cm


torsdag den 15. januar 2015


HOULM BAPH KAURAUA KOUBL PHAUSI
 (HOLM BØD GØRE RUNER DISSE)….frit efter Jellingstenen. 

Akryl på lærred. 30x40 cm.

Det her billede er jeg selv meget glad for.
Det er smukt og lidt råt i malemåden
og det siger noget med runer lånt af Margretes ældst kendte forfar. 

Men det generer mig at det var så let at lave. 
Runeteksten givet.
Mellemrumshullerne i runegitteret skulle bare udfyldes.
Bare skifte farve indtil det så smukt og skævt ud på den gode billedmåde.

Lidt ligesom når man lader børn tegne en krussedullestreg på et papirark 
og så farvelægge mellemrumsformerne.
Det bliver pænt.
Men er det billedkunst? 

fredag den 9. januar 2015



Skæremønstre 
som man kan lave i linoleum
er vist hovedmotivet her.

"Se mit fine æg."
Linoleumssnit 30x39 cm


Jeg har en dejlig bog om aboriginal kunst.
Både med "antropologiske" og "moderne" kunstnere.
De har i århundreder dyrket mønstre i deres billeder.
Herunder har en kunstner leget med at oversætte
 deres billedtradition til linoleumssnit. 
Lige til at hugge snittemønstre fra ..............

lørdag den 3. januar 2015

 Under dobbeltsengen,
sammen med nogle fede nullermænd.
Der gemte de store formater sig.
Gamle plakater, fotostater (Che, Lennon,DSB,,,)
og disse grafikblade:

Selvportræt 1985 ?   
Linoleumsnit 39x30 cm

Regnorm og fugleunge.
Linoleumsnit 33x39 cm. 1991.

På kanten. Fed fugl. 
Linoleumsnit 30x39 cm. 1991.

Hva fanden sku jeg ud af det æg for??  
Linoleumsnit 39x30 cm.  1991.