fredag den 20. marts 2015


Den nysgerrige orm
Har fået en ny slags revne at udforske.
Bogstabler er jo billedflotte
-lissom det stendige,

der var min oprindelige billedstarter.

Den nysgerrige orm XII.
 Den kinesiske kop.
Akryl 70x90 cm

-- den kinesiske kop.

lørdag den 14. marts 2015

Skæremønstre
med himmelunivers-fornemmelser 
er 
om ikke hovedmotivet
så dog eet af blandt flere.

Det er dejligt at snitte
men trykningen
især rengøring af pladerne
er noget svhwartz-smat...

 På kanten, nytår?
Linoleumssnit 20x30 cm

Baby-stress
Linoleumssnit 20x30 cm

torsdag den 5. marts 2015

En fix ide
Klittens Engel var blå på det første billede..
Klittens Engel er blå.
Lissom Dannebrog er rødoghvid.

Det ville billedet ikke finde sig i.
Når en farve ikke dur, er det altid værd at prøve en lyserød....
og så lidt mere havgus over klitrækken.
Nu råber billedet ikke ad mig mere..





og her er Klittens Engel lige ude i andet ærinde:




fredag den 27. februar 2015


Et par dugfriske prøvetryk
der handler om 
forbindelsen mellem
oververden og underverden
Selvtillid uden selvværd
er som en blomst uden rødder....
Linoleum 20x30cm

Himmel og Jord
Linoleum 30x20 cm


tirsdag den 24. februar 2015


Kill your darling....
Den røde baggrund var jeg lidt forelsket i.
Det tog tid inden jeg så at hun ødelagde billedmusikken.

Fidusen ved maleri er at man 
altid kan male over...

Desværre var det plat umuligt at fotografere den nye baggrund.
Men hvis jeg nu fortæller at den er rasende smuk....



Den nysgerrige orm VII.
Hvorfor er det altid mig, der skal sy knapper i ?
Akryl, 60x80 cm

mandag den 16. februar 2015

Jeg skulle lige have testet nogle 
skæremønstre
i halv pladestørrelse.
Motiverne ret intuitive.

Her under prøvetrykningen
er det da klart
at det handler om
barnebarn nummer ti. 
Nu en uge gammel.

Liv
Linoleum 19,5 x 30 cm. 

Store forventninger.
Linoleum 19,5 x 30 cm.


mandag den 2. februar 2015


 Elegant grusomhed
Æstetisk ondskab
Slægtens ære større end et menneskeliv
Noget helt andet end grimhed, strithår, vorter, troldepak …
(Godt set at lade dværgene i filmen om Hobitten
være forfængelige med deres hårpragt.)


Skræmmemaske.
Linoleum 30x39 cm. Prøvetryk



Maskestenen fra Århus er den flotteste.
Ved Sjelle Bro på Djursland
står en maskesten på sin oprindelige plads.
Lige der hvor en viking-stormand har sat en grænse…
Århusstenen. Opstillet på Moesgaard Museum.

Maskestenen ved Sjelle Bro, Djursland

torsdag den 22. januar 2015




Mælkebøtten er min favorit.
Fræk overlevelseskraft.
Ildeset skønhed på solsvedne græsplæner.
Spreder sit budskab med faldskærmskraft.
Passer fint til en plakat for SFs oplysningsforbund.
Farven er rød.

Den røde farve
på akryl-maleriet af mælkebøtten
var nok mit hovedmotiv.
Hvor dyb og gradueret kan akrylmaling lave den røde farve?
Også her er virkelighedens farve- og teksturdybde
bedre end en fotovirkeligheden.

Kom selv og se…



SFOF plakat 
50x70 cm, offset tryk 
-for ca 30 år siden....


Mælkebøtten, model-tegning
Akryl, 70x90 cm


Når man er nået til livsvarig overførselsindkomst
så skal man holde sig til motiver
der rør een.
Hundegræs foreksempel.
Derfor skal min nysgerrige orm
som kikker ned i sin revne
se på hundegræs.

-den nysgerrige orm. Hundegræs.
Akryl 70x50 cm


1968 var jeg til eksamen i biologi.
Emnet var græs.
Her ser du en model af hundegræs
der viser tre små-aks.
Et små-aks består af tre frø med yderavner,
der dækker over tre sæt inder-avner,
der skærmer en frugtstand og nogle støvbærere ...
Jeg fik UG

Hundegræs. Modeltegning
Akryl 50x70 cm




Grøftekanten.
Akryl 50x70 cm


torsdag den 15. januar 2015


HOULM BAPH KAURAUA KOUBL PHAUSI
 (HOLM BØD GØRE RUNER DISSE)….frit efter Jellingstenen. 

Akryl på lærred. 30x40 cm.

Det her billede er jeg selv meget glad for.
Det er smukt og lidt råt i malemåden
og det siger noget med runer lånt af Margretes ældst kendte forfar. 

Men det generer mig at det var så let at lave. 
Runeteksten givet.
Mellemrumshullerne i runegitteret skulle bare udfyldes.
Bare skifte farve indtil det så smukt og skævt ud på den gode billedmåde.

Lidt ligesom når man lader børn tegne en krussedullestreg på et papirark 
og så farvelægge mellemrumsformerne.
Det bliver pænt.
Men er det billedkunst? 

fredag den 9. januar 2015



Skæremønstre 
som man kan lave i linoleum
er vist hovedmotivet her.

"Se mit fine æg."
Linoleumssnit 30x39 cm


Jeg har en dejlig bog om aboriginal kunst.
Både med "antropologiske" og "moderne" kunstnere.
De har i århundreder dyrket mønstre i deres billeder.
Herunder har en kunstner leget med at oversætte
 deres billedtradition til linoleumssnit. 
Lige til at hugge snittemønstre fra ..............

lørdag den 3. januar 2015

 Under dobbeltsengen,
sammen med nogle fede nullermænd.
Der gemte de store formater sig.
Gamle plakater, fotostater (Che, Lennon,DSB,,,)
og disse grafikblade:

Selvportræt 1985 ?   
Linoleumsnit 39x30 cm

Regnorm og fugleunge.
Linoleumsnit 33x39 cm. 1991.

På kanten. Fed fugl. 
Linoleumsnit 30x39 cm. 1991.

Hva fanden sku jeg ud af det æg for??  
Linoleumsnit 39x30 cm.  1991.


onsdag den 31. december 2014

Gamle Gudrun på skatebordet 
er kommet hjem til NYTÅR
fra udstilling.


Moster G. Skateboard.
Papmache på betonsokkel. H 43 cm.

Fotografen 
nåede lige at fange hende på skelet-stadiet..



En meget bestemt og meget kærlig og generøs
storesøster til min mor
 har jeg haft i tankerne da jeg lavede den første figur
 af en livskraftig, uforfærdet dame med lang frakke, knold i nakken og hat
og veludstyret både til gården og gaden.



fredag den 19. december 2014

Den første billed-julegave
 til dig
på denne blog
har jeg lånt af Pablo.

Billedets billed-sprog
frisatte han
sammen med ikke ret mange andre
for 100 år siden
I Europa
før øst og vest.

Billedet for billedets egen skyld.

En russer begyndte at male
non-figurativt.
En anden russer tog den yderste billedkonsekvens:
Hvid firkant på hvid bund.
En spanier og en fransker ville male
non-figurativt og figurativt på én gang.
De opfandt kubisme-måden.

Den vildt energiske og billedbegavede spanier
malede sig videre frem til sin helt egen måde.
Billedet skulle forestille.
Helst det bedste han vidste.
Damemennesker.
Og billedet skulle være.


Oppe fra det himmelblå har jeg hentet nogle af Picassos kvinde-portrætter fra 30’ erne
Værsesgo

og Glædelig og Godt






Her er det billede, som for 20 år siden
blev en billedøjenåbner for mig...




fredag den 12. december 2014



Så er det på tide at få sendt julekortene.... 



Julekort 2012. Nordisk Jul.
Acryl, 70x90

Julekort 2013. Fletstjernen.
Akryl, 70x90

Julekort 2014. Den sidste trækfugl.
Aktyl, 70x90

torsdag den 4. december 2014


Motiver bruger man fordi de rører én.
Det er en før-bevidst process.
Bagefter kan man så prøve at lave tydninger af sine motiver.

Jeg tror nok,
at de der billeder med fuglen på havudsigtskrænten handler om,
hvordan man oplives af univers-forundring,
når man uforvarende finder sig selv stående på kanten
af Guds lillefingernegl.


I gemmerne fandt jeg disse skabelontryk af netop dette motiv. 
De er dabbet med en svamp med temperatablet-farve.
1986... et af mine ældste motiver.

 
På skrænten. Skabelontryk m. temperafarve, A3 papir


På strænten. Blyantskitser på A4 skrotpapir.